Blog Image

Steffen uden filter

BS og manddomsprøven

Det spørgsmål jeg får stillet flest gange, efter at jeg har deltaget i programmet BS og manddomsprøven er: Hvad fik du så ud af det :)
Og det vil jeg så prøve om jeg kan finde ud af, og beskrive i denne blog.

Skriv gerne spørgsmål eller smid en kommentar

Træningsprojekt.. igen

Sport, Uncategorised Posted on Sat, September 07, 2019 16:52:40

Så kører vi igen…. jeg ved godt at jeg utallige gange er startet diverse træningsprojekter og har lagt pænt mange penge i diverse fitness centre uden den helt store effekt….

Denne gang er det lidt noget andet..

Jeg har meldt mig som deltager i et videnskabeligt træningsprojekt, som jeg vil bruge min blog til at beskrive i detaljer, og fortælle lidt om hvad jeg går igennem de næste 10 uger

Her vil jeg lige kopiere selve beskrivelsen ind, og umiddelbart lyder det da meget hyggeligt, men jeg kan godt afsløre at der INTET hyggeligt er i en muskel biopsi, især når man ikke må ligge en bedøvelse i musklen, da det kan ødelægge prøven… 🙂

Jeg kan afsløre at min start vægt på projektet siger 112 kilo og en fedtprocent der ville være fin hvis jeg var 100 år, så der er i den grad plads til forbedringer….

Jeg vil de næste mange uger fortælle om de forskellige undersøgelser og træninger, og så glæder jeg mig til at se forskellen på i dag, og så når det er slut…

Her er beskrivelsen..

• Torsdag d. 29. august kl. 8.30-11.30 BESØG 1A (M-ambulatoriet) – Faste minimum 12 timer forinden (Du må gerne drikke vand) – Du skal tage bil eller offentlig transport til fremmødet (du må fx ikke cykle) – Du måles og vejes. Talje- og hoftemål måles – Der tages blodprøver og hjertekardiogram – Du får lavet en sukkerbelastningstest – Kort samtale – Efter endt undersøgelse serveres morgenmad – Dette er et screeningsbesøg – Der er lidt ventetid under sukkerbelastningstesten, så tag gerne en bog, computer eller lignende med.

• Torsdag d. 5. september kl. 7.30 – 16.30 BESØG 2 (M-ambulatoriet) – I møder 2 projektdeltagere op med ½ times forskydning – Faste minimum 12 timer forinden (Du må gerne drikke vand) – Du skal tage bil eller offentlig transport til fremmødet (du må fx ikke cykle) – Ingen fysisk aktivitet 2 døgn forinden – Ingen koffein (kaffe, te, cola, energidrik), alkohol og helst ingen tobak døgnet forinden – Undersøgelse af dine muskler insulinfølsomhed, din insulinproduktion og din krops omsætning af sukker og fedt – Der tages 2 vævsprøver fra låret og en fra fedtvævet på maven – Efter endt undersøgelse serveres frokost – Tag evt. bog, lydbog, computer eller lign. med til underholdning i løbet af dagen

• Fredag d. 6. september kl. 7.30-10.30 BESØG 1B (Syddansk Universitet) – Faste minimum 12 timer forinden (Du må gerne drikke vand) – Ingen fysisk aktivitet døgnet forinden – Du skal tage bil eller offentlig transport til fremmødet (du må fx ikke cykle) – Du får serveret et standard måltid ved ankomst – Helkropsscanning – Konditest forudgået af opvarmning – Får praktisk information om træningen i de 8 uger – Det er en god idé at have skiftetøj (inkl. boksershorts) med til efter konditesten. Der er mulighed for at tage et bad efter testen. – Der kan være lidt ventetid i forbindelse med undersøgelserne, så tag evt. en bog, computer eller lignende med.

• Onsdag d. 11. september kl. 7.30-13.30 BESØG 3 (M-ambulatoriet) – I møder 2 projektdeltagere op med halvanden times forskydning – Faste minimum 12 timer forinden (Du må gerne drikke vand). – Du skal tage bil eller offentlig transport til fremmødet (du må fx ikke cykle) – Ingen fysisk aktivitet døgnet forinden – Ingen koffein (kaffe, te, cola, energidrik), alkohol og helst ingen tobak døgnet forinden – Vi undersøger den akutte effekt af træning i musklerne – Du skal cykle 60 minutter – Der tages vævsprøve fra lårbensmusklen før cyklen, lige efter cykling og igen 3 timer efter endt cykling – Efter endt undersøgelse serveres frokost – Obs. Det er en god idé at have skiftetøj med inkl. boksershorts til efter træningen, da du vil komme til at svede en del – Tag evt. bog, lydbog, computer eller lign. med til underholdning i løbet af dagen

• 8-ugers træning starter mandag uge 39 (23. sept.) t.o.m. fredag uge 46 (15. nov.) (SDU)

• Mandag d. 18. november kl. 7.30-10.30 BESØG 5 (SDU) – Besøget er tilsvarende BESØG 1B (se ovenfor) – Husk at møde fastende op!

• Onsdag d. 20. november kl. 8.00-17.00 BESØG 6 (M-ambulatoriet) – Besøget er tilsvarende BESØG 2 (se ovenfor) – Husk at møde fastende op!

 



Glæder mig til VAR

Sport Posted on Sun, September 01, 2019 15:53:31

Ord er overflødige.. billederne taler for sig selv…

Men mon ikke OB havde fået 5 point mere hvis der havde været VAR allerede i år



Ny OB træner

Sport Posted on Sat, May 26, 2018 16:50:20

Så fyrede OB Kent Nielsen, og det har jeg det både godt og skidt med, for ingen tvivl om at han er en sindssyg dygtig træner, men han har ikke været i stand til at få spillerne til at yde de sidste procent, der gør at de overpræsterer.

Her vil jeg komme med mit gæt på hvem jeg tror det bliver, samt en top 3 med hvem jeg håber det bliver.

Der er ingen tvivl om at jeg gerne så en indpisker som træner i OB, en der er i stand til at tænde ilden i øjnene på spillerne når de går på banen, og hvor de har blodsmag i munden når de forlader den.

Der er lige nu pænt mange tidligere danske toptrænere ledige på markedet, så helt naturligt er der mange navne på rygtebørsen.

Jeg kunne rigtigt godt have tænkt mig at se navne som David Nielsen eller Bo Henriksen i Ådalen, de kender begge klubben indefra som tidligere spillere, men de er nok desværre ikke realistiske, da Bo lige har forlænget med Horsens og Davis er forholdsvis ny i noget der ser spændende ud i AGF, men jeg tror dog at Bo kunne logges til en større adresse en Casa Arena i Horsens, dog er jeg næsten sikker på at de meget kedelige mænd i OB´s bestyrelse ikke tør tage en så “vandvittig” træner personlighed smiley.

Men de er i hvert fald 2 der forstår kunsten at motivere en spillertrup, og virkelig få dem sat op til at yde det maksimale.

Så er der navne som Glen Riddersholm, Allan Kuhn, Joakim Matzon som er kunne være spændende, Matzon er kender jo OB indefra som tidligere assistent, men jeg skal være ærlig at sige at jeg ikke har det store kendskab til ham, og at han er fyret fra hans 2 sidste job taler jo ikke ligefrem for.

Noget der til gengæld kunne være spændende hvis OB skulle hente Glen så er det jo ingen hemmelighed at han har et rigtigt godt forhold til en vis tidligere jægersoldat, som jo har en meget stor plads i mit hjerte, så måske Glen kunne trække BS med til Odense, og det taler jo klart for, uanset at Peter Bruckman har tilladt sig at svine BS til i en af Medianos podcast´s

Top 3 over dem jeg håber, men ikke tror på:

1: David Nielsen

2: Bo Henriksen

3: Glen Riddersholm (med BS)

Så mine 3 bud på hvem jeg tror.

1: Jacob Michelsen

2: Allan Kuhn

3: Glen Riddersholm

Jeg er faktisk ret overbevist om at det bliver Jacob Michelsen, da han tidligere med god succes har arbejdet med Henrik Hansen som assistenttræner i Sønderjyske, så den ligger jo lige til højrebenet at hente ham… men jeg er sgu bange for at han er for meget en stille type, og jeg synes klart vi har brug for en der også fylder lidt i medierne, da OB, med afstand har den mest kedelige ledelse blandt alle superliga klubber.

Det var mine bud, så nu er det bare at vente og se om jeg gætter rigtigt 🙂