Fra udvikling til afvikling.

Man siger at så længe vi lever, så udvikler vi os som
mennesker, og det er da sikkert sandt, men på et eller andet tidspunkt begynder
kroppen jo at afvikle, og jeg er sgu bange for at mit skæringspunkt ligger
omkring de 50 år hvilket jo nærmer sig med hastige skridt…

For jeg synes der kommer flere og flere skavanker til.

Jeg spiser piller næsten hver eneste morgen bare for at
komme ud af sengen.

Jeg undrede mig over at alle brugsanvisninger og reklamer
pludselig blev skrevet med meget mindre bogstaver end de gjorde før i tiden,
indtil jeg måtte erkende at det nok var mine øjne der var blevet trætte med
tiden, og nu skulle bruge lidt hjælp i form af et par læsebriller J

Nu har jeg så også fået tinnitus….. så har en konstant susen
for ørene, hvilket er ret irriterende, så jeg var til ørelæge i fredags, for at
få foretaget en høreprøve, da der er begyndt at komme lidt for mange Hva´er i
mine sætninger, og det var da i det mindste lidt opløftende.

Jeg er klart ikke høreapparat bruger potentiale endnu, hvis
der er maget larm eller flere der snakker i munden på hinanden, ligger jeg lidt
under gennemsnittet for min alder, men almindelig samtale, der ligger jeg på
niveau med en teenager, så det er da i det mindste lidt positivt..

Men hvad pokker, jeg har det jo godt, og en dejlig familie,
så mon ikke det nok skal gå alt sammen.